
Octoshape søger en handlekraftig og analytisk stærk Procurement and Operations Manager, som vil tage ansvar for at optimere vores indkøb af serverydelser og sikre optimal drift af vores løsninger. Forhandlingstalent, stort overblik og gode analytiske evner er et must, baggrund mindre relevant.
Octoshape blev startet i 2003 af to algoritmeforskere, med det mål at lave en teknologi der ville gøre det muligt at live streame til millioner med minimale omkostninger. Ambitionerne er at gøre det samme for streaming som f.eks. Google gjorde for søgning.
Octoshape streamer i dag 24/7 for store broadcasters over hele verden og står for store events. Eksempelvis er det Octoshape der står for at sende det Internationale Melodi Grand Prix over internettet til hele verden.
Octoshape er i dag en mindre virksomhed der har verden som kundegrundlag. Vi søger altid skrappe folk, men lige nu er vi i gang med en kraftig ekspansion. Vi skal derfor være endnu flere folk, men holder fast i vores filosofi om kun at ansætte de dygtigste medarbejdere.
Det bliver din opgave at strukturere og optimere vores indkøb af serverydelser og hostingservices, som er sourcet til leverandørerer over hele verden. Du skal indgå og vedligeholde kontrakter og samarbejdsaftaler, der sikrer kvalitet og stabil drift til en rimelig pris. Der er behov for et komplekst set-up, som du skal have overblikket over, så du i samråd med vores softwareudviklere kan sørge for, at de nødvendige features er til rådighed, så Octoshape kan opfylde Service Level Agreements. For at udvikle et tæt samarbejde med leverandører kan noget rejseaktivitet være nødvendig.
Derudover skal du have ansvaret for opsætning og deployment af vores ydelser på de enkelte servere, samt stå for køb af hardware, software og øvrige IT-services til vores interne drift og testmiljø.
Octoshape er en virksomhed i vækst, hvilket betyder, at der er mulighed for, at dit ansvarsområde vil vokse med tiden.
Din baggrund er ikke nødvendigvis inden for it og datalogi, du kan også være shippinguddannet, have en form for handelsudannelse eller noget helt fjerde. Din uddannelse og erfaring er mindre vigtig, men det er et must, at du er et handelstalent, der forstår at læse en kontrakt og optimere forholdet mellem pris og kvalitet. Du er analystisk og har en organiseret arbejdsstil, hvor du både har overblikket og styr på detaljerne.
Derudover er du skarp, handlekraftig og kan træde i karakter, når det gælder. Du forstår at læse en kontrakt og er god til at forhandle og formulere dig skriftligt både på dansk og engelsk. Endvidere er det nødvendigt, at du er en udadvendt person, der kan kommunikere og samarbejde med mange typer af mennesker.
Et job i en spændende virksomhed i vækst. Vores medarbejdere hører til de bedste inden for deres felt, og vi passer godt på dem. Et godt og røgfrit arbejdsmiljø er en selvfølge, ligesom personalegoder som tilskud til frokostordning, frisk frugt og forplejning, helbredsforsikring samt gratis brug af fitnesscenter.
Hos Octoshape har vi ingen dresscodes eller tung hierarkisk opbygning, vi giver vores medarbejdere selvstændigt ansvar og vi praktiserer en åben og respektfuld tilgang til hinanden. Octoshape er en B-certificeret virksomhed, hvilket betyder, at vi har meget fleksible arbejdstider, som er tilpasset hver enkelt medarbejders behov.
Tiltrædelse snarest muligt. Kontakt os endelig på nedenstående mailadresse eller telefon 3917 9633, hvis du har yderligere spørgsmål.
Send ansøgning, CV og evt. referencer mærket ”ProcOp138” til:
Octoshape ApS