Piccoline/assistent

Octoshape søger en dygtig og handlekraftig piccoline/assistent til at hjælpe med en lang række spændende og varierende opgaver i vores administration.

Hvem er vi

Octoshape blev startet i 2003 af to algoritmeforskere, med det mål at lave en teknologi der ville gøre det muligt at live-streame til millioner ved minimale omkostninger. Ambitionerne er at gøre det samme for streaming som f.eks. Google gjorde for søgning.

Octoshape streamer i dag 24/7 for store broadcasters over hele verden og står for store events. Eksempelvis er det Octoshape der står for at sende det Internationale Melodi Grand Prix over internettet til hele verden.

Octoshape er i dag en mindre virksomhed der har verden som kundegrundlag. Vi søger altid skrappe folk, men lige nu er vi i gang med en kraftig ekspansion. Vi skal derfor være endnu flere folk, men holder fast i vores filosofi om kun at ansætte de skarpeste hjerner.

Arbejdsopgaver

Der er tale om et udfordrende og alsidigt job. Du vil komme til at prøve kræfter med forskellige administrative opgaver som:

Kort sagt så skal du hjælpe med til at tingene fungerer bedst muligt i dagligdagen for hele firmaet, og der vil derfor være en stor variation i opgaverne.

Hvem er du

Du er pålidelig, selvstændig og struktureret, kan bevare overblikket og tage ansvar for at løse en lang række varierende opgaver i en ofte hektisk arbejdsdag. Derudover er du udadvendt, god til at samarbejde og kommunikere med mange typer af mennesker.

Vi beskæftiger os hovedsagligt med internationale kunder, derfor er det nødvendigt, at du behersker engelsk i både skrift og tale. Du skal være vant til at bruge Windows og Microsoft Officepakken - Word, Excel og Outlook. Det er en fordel, hvis du har erfaring med nogle af de ovennævnte opgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig

Et job i en spændende virksomhed i vækst. Vores medarbejdere hører til de bedste inden for deres felt, og vi passer godt på dem. Et godt og røgfrit arbejdsmiljø er en selvfølge, ligesom personalegoder som tilskud til frokostordning, frisk frugt og forplejning.

Hos Octoshape har vi ingen dresscodes og tung hierarkisk opbygning, vi giver vores medarbejdere selvstændigt ansvar og vi praktiserer en åben og respektfuld tilgang til hinanden. Octoshape er en B-certificeret virksomhed, hvilket betyder, at vi har meget fleksible arbejdstider, som er tilpasset hver enkelt medarbejders behov.

Interesseret?

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer/ugentligt.

Tiltrædelse snarest muligt. Kontakt os endelig på nedenstående mailadresse eller telefon 3917 9633, hvis du har yderligere spørgsmål.

Send ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. referencer mærket "Picco143" til:

contact@octoshape.com

Du kan læse mere om os på www.octoshape.com


OCTOSHAPE
TEL +45 8833 4680